Vil du registrere de poster, du har fundet, skal det foregå via PC.

Nørreskoven, Vejle

7100 Vejle

Velkommen til Findvej-i Nørreskoven.

Orienteringsklubben OK Snab har udsat 42 poster i Nørreskoven.
Kort, ruteforslag og masser af materiale om orienteringsløb kan hentes fra hjemmesiden via linket ovenfor.
Der er baner af forskellig sværhedsgrad.
Begynderruten kan gennemføres med barnevogn.

Parkering er ved Gorillapark og Dyrehaven, Helligkildevej 60, 7100 Vejle
Startstedet er ved informationstavlen ved P-pladsen til Gorillapark og Dyrehaven. Tæt på parkering ligger også en hundeskov.

Nørreskoven er beliggende på skrænterne på nordsiden af Vejle Fjord. Skoven er især kendt for sine store gamle bøge fra begyndelsen af 1700-tallet. I den meget afvekslende natur, kan du blandt andet opleve gravhøje, udtørrede kilder og mindesten. I skoven ligger Helligkilden, der blev besøgt af syge mennesker Valborgs dag 1. maj og Sankt Hans dag langt op i 1800-tallet. Kilden er siden udtørret.
Skoven har desuden flere MTB-spor og en forhindringsbane (skovbane).

God fornøjelse!